Background / Baggrund

Min baggrund:

Opvokset på Tåsinge.
Som søn af gartner, kok og hovmester Johannes Jørgensen og køkkenmedhjælper Inge Jørgensen kom faget ind med modermælken.

Ligesom min broder John valgte jeg at gå i vores fars fodspor og stå til søs.

I 1974 efter 9. klasse, søgte jeg optagelse på Kogtved Søfartsskole, desværre blev jeg vraget 2 år i træk efter ellers at have bestået prøverne med glans, fik jeg at vide.

Første år blev jeg revurderet som værende for klejn og ordineret et års fysisk erhvervsarbejde.

Jeg startede på Thyborøn Fiskeriskole og tog efterfølgende hyre som yngstemand på Nordsø kutte.

Det efterår skærpet Kogtved Søfartsskole optagelseskravet fra 9. til 10. klasses afgangsprøve, så til trods for ”bestået”, blev jeg afvist som kandidat til det følgende års ”proforma” optagelsesprøve.

Så efter 5 måneder som fisker, rejste jeg hjem og gennemførte 10. klasses niveau UTF, på et halvårs forløb, og opfyldte derved alle formelle optagelseskrav.

Jeg bestod nu for anden gang den to dages lange optagelsesprøve, blot for endnu en gang at opleve at være blevet holdt for nar.

Den totale ydmygelse kom pr. brev fra rederiet J. Lauritzen der underrettede mig om at jeg var blevet ”vurderet” og ikke fundet et værdigt officersmateriale, pga. min ordblindhed.

Jeg fandt mig nu for tredje gang, på et år, udelukket fra det forjættede land, Kogtved Søfarts Skole, officer uddannelse og det liv til søs som jeg havde set op, og frem til pga. min families tradition.

Det kolossale svigt som jeg følte, fremprovokerede et karaktertræk der skulle følge mig i mange år fremover, nemlig ”nu skal jeg bevise at de tog fejl, jeg kan hvad jeg sætter mig for”.

Jeg var 16 år og fast besluttede, søfartsskole eller ej! Jeg skulle blive handelsflådens dygtigste officer/hovmester, ordblindhed og manglende lærekontrakt til trods.

I sommeren 1975 fik jeg så min første koksmattehyre på den nyetablerede færgerute Holland – England, i rederiet Olau Line. Det var rendyrket psykisk totur at være yngst i kabyssen i et drukmiljø hvor ”smatens” menneskelige og arbejdsmæssige værdi dagligt blev opgjort til langt mindre end trælles gjorde for tusinde år siden.

Desværre fik jeg som 21årige konstateret en ryg sygdom, der virkelig havde været træls siden jeg var 14 år. Det bevirkede at jeg måtte forlade min kokke-uddannelse, for at blive revalideret og ”omskolet” til et stilsiddende job.

Økonomien tvang mig dog tilbage til gryderne, hvorfor min hustru og jeg startede som selvstændige i håbet om at jeg inden for en overskueligt periode kunne hellige mig administration. Det viste sig dog inden for et år, at arbejde var der nok af, men indtjeningen? Ja den stod ikke mål med indsatsen, så var det tilbage til uddannelsen, dårlig ryg til trods.

Efter godt 9 års alsidigt selviscenesat uddannelsesforløb i.e. kokkeelev på coastere, færger, tørlast, container og offshore platform plus onshore arbejde i branchens relaterede erhverv i.e. slagter, bager og tjener, afsluttende jeg med afgangseksamen fra Aalborg kokkeskole, december 1983.

Lederegenskaberne var efterhånden også kommet til syne, Jeg blev valgt som formand for sø-kokkene på Ålborg tekniske skole og efter 10 meget succesfyldte uger på den post, satte jeg mig i elevformandsstolen for hele ÅTS.

Jeg nåede aldrig at mønstre ud som kok, den første hyre med næringsbevis blev som Hovmester/restauratør på Grønlandsfarten i 1984, med gode gamle M/S Svendborg i A.E. Sørensen.

Nu havde jeg bevist at jeg, på trods af min ordblindhed, med succes kunne bestride den officersstilling, som jeg blev nægtet uddannelse til 10 år tidligere, hvorfor det nu var tid til virkelig at gøre noget ved det konstant hæmmende ”handicap” ordblindhed.

Nu skulle der virkelig arbejdes med stavning og læsning, men problemet var jo at skaffe sig et job hvor netop de kvalifikationer kunne blive trænet, så der var kun én løsning, nemlig at skabe jobbet selv.

Jeg valgte derfor at gå i land for at starte et medie firma, bl.a. med udgivelse af et lokalblad på min hjem ø Tåsinge. I mod alle odds og til kolossal forundring for alle der kendte mig, dumpede der i maj 1985 den første udgave af Tåsinge Lokal Blad ind af alle øens brevsprækker. Jeg havde gjort det! var journalist, redaktør, fotograf og stod selv for layouter og montager. Korrektur og sats samt tryk og bog binding blev ordnet ude i byen.

Det blev til 4 år med daglig træning i dansk og en hel ø’s befolkning på 6000 hoveder som kritikere på godt og ondt. I samme periode blev endnu to virksomheder etableret, her i blandt et maskinbogbinderi som inden for et år var vokset til en millionomsætning med 10 ansatte. Succesen relaterede i indkøb af en helt ny samlehæfter, der desværre havde alt for mange havarier, hvorfor kundegrundlaget for virksomheden smuldrede.

Lokalsprøjten havde opfyldt mit mål og bogbinderiet fungerede ikke optimalt så en svær beslutning måtte træffes. Jeg lukkede ned, efter at have skabt historie på flere fronter og i al beskedenhed begejstret en engageret læserskare, langt ud over landets grænser, ja enkelte, kloden rundt.

Nu var det tid til at forbedre mine engelskkundskaber, hvorfor adresse og arbejdsplads blev flyttet til England, hvor jeg bl.a. indtog køkkenchefstillingen ved FORD bilfabrikkerne, med ansvar for 25 kantiner og en samlet produktion på 17.000 kuverter pr. måltid.

Det engelske sprog blev pløjet igennem i skrift og tale og et netværk blev etableret der alt sammen styrkede mine sprog kundskaber.

I 1990 kom så den ultimative oprejsning, efter 16 års koncentreret indsats.

Rederiet J. Lauritzen ringede til mig og tilbød en hyre som HOVMESTER, da de stod og manglede folk og havde hørt at jeg var kommet hjem fra England.

Det blev til ansættelse frem til den tid hvor JL valgte at afskedige alle hovmestre, til fordel for ”billig” arbejdskraft. Jeg havde da skabt så stor respekt omkring min indsats og opnået en velrenommeret position, hvorfor jeg blev opfordret til at søge over i JL’s datterselskabet Royal Actic Line, der forsat benyttede danske hovmestre.

I 1994, efter små to år i RAL, indtræf hændelsen der skulle ændrede livets gang for rigtig mange mennesker, inkl. mig selv.

Min ekshustru, ven og moder til mine to børn blevet brutalt myrdet af en afstumpet person under indbrud i hjemmet.

Udover de enorme psykologiske og økonomiske konsekvenser, tvang hændelsen mig ligeledes til at gå i land, for at overtage den daglige forældrerolle.

Det blev startskuddet til at jeg udviklede Pub konceptet ”Traditional British / Irish Pub, The Great Dane” og etablerede min forretning i Svendborg.

Det var hårde tider at komme igennem med sorg i familie, de efterladte og børnenes opvækst, selvstændigt arbejde og det nye familieliv, så mit andet ægteskab kuldsejlede som konsekvens heraf.

I mellemtiden havde jeg haft kontakt til en mirakelmager (læs: sports massør) som helbredte min dårlige ryg, en fuldstændig vanvittig historie, efter at havde levet med smerter i 25 år og diagnosen knoglesvind i ryghvirvlerne, viste det sig at være kronisk krampe i mine mørbrad, hvilket blev ordnet med tre konsultationer.

I 1999, da børnene var blevet store nok til at tage vare på dem selv, stod jeg derfor atter til søs og forsatte mit arbejde som hovmester, nu for Mærsk.

En ellers yderst positiv karriere, med de flotteste evalueringer, herunder stribevis af top udmærkelser, blev brat tilendebragt i efteråret 2004, da jeg, tros løfte om det modsatte, for anden gang blev beordret i udmønstring under rederiets notoriske problemkaptajn. Han lavede et udfald mod mig ifm. påmønstring i New York. Personforfølgelse, selvforherligelse, psykisk tortur over for besætningen og generel psykopatisk personlighed var hans profil. Rederiet var klemt af deres fejldisposition, men ønskede tilsyneladende ikke at indrømme sit ansvar, hvorfor jeg under stærkt psykisk pres måtte opsige min stilling og stoppe min hovmester karriere.

Jeg måtte nu revurdere mit arbejd liv igen, så efter en 4 mdr. konsulentopgave faldt beslutningen på at genetablere mit Pub/restaurations koncept, hvilket skete i sommeren 2005 med åbningen af Traditional British/Irish Pub, The Great Dane i Nykøbing Sj.

Her blev jeg udsat for en række jantelovs overgreb, et mordforsøg og en penge afpresning med likvideringstrussel. Så holdt psyken ikke til mere. Jeg måtte trække mig tilbage.