PTSD, vold, overgreb og trusler

Lad det være sagt, jeg er i den grad anti-voldelig.

Ikke desto mindre har der været personer som så det som deres ret at overtræde de mest basale omgangsregler blandt mennesker.

Som 15årige blev jeg voldtaget af en stor fisker i Thyborøn.
Min første kone blev bestialsk myrdet af en stalker / forfølger

I forbindelse med driften af mine restaurationer i Svendborg, Odense og Nykøbing Sj. har jeg været udsat for en stribe af overfald, et mordforsøg, pengeafpresning og likvideringstrusler, falske og undergravende rygter, bagtalelse, provokationer, obstruktioner osv.
Flere detaljer:

Et voldsomt og helt uprovokeret mordforsøg på min restauration i begyndelsen af 2006, rystede mig voldsomt. En netop ankommet mandsperson, havde medbragt en halvfyldt Fishermans literflaske som blev brugt som slagvåben mod mit hoved, fulgt op af en hel serie knytnæveslag til hoved og nakke, alt i mens han sagde at nu skulle jeg dø. Jeg måtte efterfølgende rimpes sammen på skadestuen. Politiet ønskede ikke at komme for at optage rapport, men bad mig om at anmelde det 2 dage senere på den lokale politistation. Voldsmanden gik fri pga. procedure fejl i politiet.

Jeg kunne ikke rationelt forklare mine voldsomme psykiske reaktioner, som jeg derfor undertrykte og samtidig overbevist mig selv om, at jeg, som vi i min familie har for sædvane, blot skulle tage mig sammen.

Efter en uges tid tvang jeg mig selv tilbage på arbejde. Det viste sig at være ganske forfærdeligt. Psykisk og fysiske reaktioner som åndenød, hjertebanken, svedeture, træthed og helt ukontrollerede rystelser og emotioner. Jeg kæmpede dog videre på de indre såvel som ydere fronter, bl.a. med en række konsultationer ved en psykolog.

I oktober samme år, kom endnu en voldsmand direkte ind fra gaden, hvor jeg igen blev slået i gulvet, hele 3 gange, og en gæst, der forsøgte at beskytte mig, blev slået bevidstløs.

Manden blev endelig pacificeret af tililende, hvormed overfaldet koldt og kynisk blev fuldt op af dødstrusler, under påskud af at jeg skulle forlade byen øjeblikkeligt.

Politiet ønskede ikke at komme for at optage rapport, men bad mig om at anmelde det 3 dage senere på den lokale politistation.

Både min beskytter og jeg måtte en tur på skadestuen for at blive rimpet sammen. To dage efter overfaldet rettede gerningsmanden henvendelse, gennem tredje mand, hvor likvideringstruslen blev gentaget og understreget med at det nu også gjaldt såfremt jeg anmeldte overfaldet til politiet.

Voldsmanden blev anholdt 5 uger senere og jeg skulle vidne i retten, vel vidende at jeg stod på hans dødsliste. Manden blev idømt 6 mdr. ubetinget fængsel.

Denne gang medførte det 15 ugers ufrivillig uarbejdsdygtighed, inden den håbløse situation driftmæssigt og økonomisk tvang mig tilbage. Det var ganske forfærteligt.

Sommeren 2007: En ukendt mandsperson blev nægtet udskænkning på grund af beruselse. Det medførte trusler, chikanerier og yderst voldsom adfærd.
Politiet ønskede ikke at komme for at optage rapport, men bad mig om selv at klare optrinet. Ingen anholdt.

April 2008: Jeg blev opsøgt på pubben, af en pumpet rocker type der iskoldt og beregnende forklarede at han var blevet sendt fra København for at fortælle mig at, nu skyldte jeg penge for ”beskyttelse” under påskud af min ”kæde af restaurationer”, og jeg havde én mulighed: betal eller blive ”ordnet”.

Så kollapsede hele det fysiske & psykiske system.

Dødstruslen blev anmeldt til politiet der ikke har kunnet finde gerningsmanden, til tros for at vidner tilvejebragte vigtige identifikations oplysninger, så sagen er henlagt som uopklaret. Dødstrusler jeg føler jeg stadig lever i skyggen af.

Diagnose

Efter en stribe psykolog konsultationer, uden synderlig virkning, accepterede jeg psykiatrisk hjælp i 2009. På det tidspunkt havde jeg isoleret mig selv på sofaen 24/7, paralyseret, dybt traumatiseret og praktisk talt ude af stand til at tage vare på mig selv.

Her blev det fastslået at der var tale om en kronisk psykisk belastningsskade, PTSD.

Jeg havde ligeledes udviklet en depression.

Konsekvenserne

Udover det psykiske, har det ændret min liv fuldstændigt.

I Hele forløbet har jeg forsøgt at komme tilbage til aktiv tjeneste, omend med mindre og mindre succes.

Jeg har måttet trække mig fra samtlige engagementer jeg har været involveret i, bl.a.; Partiformand for SF Odsherred, Leder af PLÆNEN – et af landets ældste og største Sankt Hans arrangementer, koncertarrangør, medlem af to bands, sangskriver, m.v.

Mit livsværk; The Great Dane Pub, har jeg måttet opgive med katastrofal økonomisk tab til følge.

I et desperat forsøg på at skabe et levebrød, etablerede jeg i sommeren 2009 en pølsevogn. Dette var fra dag ét psykisk tortur at gå på arbejde, og kort tid efter var det helt slut.

Min kone har i en periode måttet tage orlov fra sit arbejde, da vores datter blev så dårlig at hun ikke længere var i stand til at gå i skole.

Det ekstrem mentalt belastningsniveau på familien har betydet opbrud, jeg har forladt hjemmet. Efter jeg er flyttet fra min familie, har det hjulpet på datterens trivsel, som dog stadig er meget skrøbelig.

Absolut ro er vitalt for at overleve

Ensomhed, tomhed, afmagt, fustration, isoleret, stigmatiseret, traumatiseret, uden familienærhed, uden sikkerhed, uarbejdsdygtig, og økonomisk udfordret, ja! det er konsekvensen af vold og nogens totale mangel på respekt overfor medmennesker.